4 pers.
Ingredienser
Dressing:
1 spsk. mayonnaise af god kvalitet
2 dl kaffefløde 9%
wasabi efter smag (pas på det er stærkt, så tilsæt det lidt ad gangen)
lidt salt
Salat:
1 rødløg skåret i smalle både
300 g friske, grønne bønner, nippet
800 g små, nye kartofler
frisk koriander eller bredbladet persille, plukket
4 entrecote
Fremgangsmåde
Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er netop møre, endelig ikke for længe. Hæld vandet fra og lad dem afkøle lidt, men de skal være lune når de skal i salaten. Skær dem i skiver.
Tag kødet ud, så det kan få stuetemperatur, krydr med salt og friskkværnet peber
Kog bønnerne i letsaltet vand i ca. 1 minuts tid. Hæld vandet fra, brus dem straks over med iskoldt vand og lad dem dryppe af.
Grill bøfferne på en godt varm grillpande eller på en grill ude i haven. De skal have 3-4 minutter på hver side, alt efter hvordan de ønskes. Tag dem af varmen og lad dem trække et par minutter, inden de skæres i skiver
Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til. Vend kartoflerne i sammen med bønnerne. Vend kødet i og krydr med salt og friskkværnet peber. Drys til sidst med plukket koriander eller bredbladet persille.