Tortilla suppe

6 pers.

Ingredienser

2 spsk. olie
4 majs tortillas, lægges ovenpå hinanden og halveres. Lægges ovenpå hinanden igen og skæres i tynde strimler på tværs
1½ dl hønsebouillon
750 g butternut squash, i tern
1 spsk. finthakket hvidløg
1 dåsa hakkede tomater
1 frisk grøn chili, finthakket
5 dl kogt kylling, skåret i stykker

Endvidere:
avocado i tern
hakket frisk koriander
lime skåret i både

Fremgangsmåde

Opvarm 1 spsk. olie i en stor gryde. Steg halvdelen af tortilla strimlerne, vend dem ofte. Steg i ca. 5 minutter eller til de bliver gyldne og sprøde. Tag dem op og læg på køkkenrulle. Gentag med resten af tortilla strimlerne.
Bring bouillon, squash og hvidløg i kog i en gryde. Læg låg på og skru ned for varmen. Lad det simre i 5 minutter til squash er næsten mørt. Tilsæt tomater og kylling, lad det simre uden låg i 5 minutter.
Fordel halvdelen af tortilla strimlerne i små suppeskåle. Hæld suppe op og drys med resten af tortilla strimlerne, avocado i tern, hakket koriander og lime skåret i både.